Husker tydeligt min rolle når der blev spillet computerspil - det var mig med overblikket, ham der kunne sige hvor de andre skulle løbe hen. Det var dog ikke i DOOM, men i Laura Croft, jeg kunne, og kan stadigvæk ikke, få hende til at bevæge sig, som jeg ville have det, dette til trods for flere timers øvning, og kammeraters venlige forsøg på at hjælpe - Men overblik det havde jeg.
I dag kan vi stadigvæk mødes en masse drenge og bare spille computer en hel aften. Det er dog ikke spil som DOOM vi spiller, men derimod fodboldspil - Vi har vores egne interne regler, og efterhånden også vores eget sprog. Sjovt nok et sprog som de fleste drenge nemt finder ind i, og mestre. Hvorimod piger gerne gir op, og siger "hold kæft i er åndsvage, det her gider jeg godt nok ikke med til igen" Ikke fordi vi er ubehøvlede på nogen måder, vi går simpelthen bare så meget op i det, at vi ikke ænser andet. Dem der ikke spiller, sidder og følger intenst med på skærmen, hepper og kommer med gode råd - her er ikke tid til at sniksnakke om alt muligt andet - det er intenst samvær, og piger - dem gider vi ikke invitere mere.
Peter Clausen har skrevet en bog der hedder: Nutidens børn og unge - de 7 - 14 åriges udvikling" Den er fra 1996, så jeg var næææsæssten målgruppen dengang den udkom, jeg var det helt sikkert mens han skrev det. Men dengang mente han at. "Voldeliggørelsen af billederne i de elektroniske medier kan øge børn og unges aggressive handlinger (..)" Dette er der garanteret stadigvæk flere der mener. Jeg tror derimod det er en god måde at komme af med nogen aggressioner på, tænk sig at sidde i flere timer og skyde monstre og bare få lov at slagte løs. Man bliver da helt sagelig og afslappet...
En anden ting man har fundet ud af, som jeg også bed mærke i, i Peter Clausens bog er at allerede dengang, havde de fundet ud af, at flere børn og unge med ADHD kunne holde deres koncentration i flere timer af gangen, når de spillede computerspil - så skal man da ikke være Einstein for at regne ud, man eventuelt kunne lave nogen spil til de unge med ADHD, der kunne hjælpe.
Dorte Dinesen sagde én af de første gange vi mødte hende at, hvis en pædagog kunne sidde en hel dag og snakke med de andre voksne og drikke kaffe, så havde børnene haft en god dag. Dette forstået at der ikke havde været nogen konflikter, og at børnene mere eller mindre har socialiseret dem selv. Min pointe med Dortes statement er, at i Carsten Jessens artikel, lykkes det flere gange for en voksen, bare at være der, uden at gemytterne kogte over. Dette er normalt ikke tilfældet når man lukker en flok børn/teenagere/voksne... tja mennesker generelt, ind i et lille rum.
Normalt ville mit friluftselskende hjerte dunkene råbe: "NEJ NEJ NEJ - De skal ud, ud hvor der er højt til himmelen, og plads til at være sig selv, plads til at råbe og skabe sig, plads til at løbe uden at løbe ind i nogen eller noget" Men ikke når der er en computer i rummet - så kan man pludselig godt være sammen, samme i små omgivelser, og pludselig er der, som i Casten Jessen artikel overskud til at hjælpe hinanden. Og magtforholdene ændre sig pludselig, ham der er god til fodbold i virkeligheden er det ikke på computeren og omvendt (sådan er det fx med mig)
så tænk sig... en udendørs computer.. så ville alt være fryd og gammen *rofl* - tror jeg nok man kan skrive når noget bare er for sjov. Så meget generation x er jeg ikke, måske vi kan få et kursus på næste seminar i de forskellige betegnelser, som lol, rofl, puf og hvad jeg ellers er stødt på - eller måske bare et oversigts ark - det må da lige være noget for Lis at få skriblet sådan et ned..
nå, glæder mig til at læse i de andre blogs i morgen - sov godt!
mandag den 5. november 2007
Computerspil
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Hej Mads, ja, jeg har altså heller ikke leget DOOM og heller ikke fodbold, men Harry Potter kan altså også fange mig fuldstændig, og så kan det godt være, det pludselig bliver sent når vi skal spise aftensmad :-) Selv om jeg må sige, at Flammernes Pokal nu har ligget længe på denne bærbare, men jeg finder ikke tid til at spille, underligt hvad mon det skyldes???
Du skriver, det er godt at komme af med sine aggressioner og jeg tror du har ret, nogen gange er det fint nok, man bare kan lukke af og være igang på en "barsk" måde. Også børn har brug for at afreagere sig, der bliver krævet en masse af dem i løbet af dagen/ugen, og jeg tror også, at hvis resten af deres dagligdag er, ja lad os sige harmonisk, finder ikke lige et andet ord, sker der heller ikke noget ved at de spiller DOOM eller WARCRAFT (sådan er det vist det hedder?) Der skal mere til end kun et spil, så børnene bliver tossede og opfører sig umuligt og laver fuldstændig vilde ting og sager.
Jeg oplever tit, at når børnene har spillet computer, især mine egne to drenge, så går de bagefter igang og spiller spillene igennem selv, enten via LEGO eller ude i haven, som rollespil. Og det syntes jeg er udemærket, for det viser mig, at det har været mere for dem end bare at sidde foran skærmen og være "væk", nej nej de har faktisk været meget optaget og fået en masse input, som der skal forarbejde og det er ikke dårligt.
Med hensyn til Lis computerudtryk, giver jeg dig ret, dem forstår jeg heller ikke et kuk af!!
Hej Mads og Diana,
i mener, at voldelige spil kan være godt for at komme af med sine aggressioner.Da jeg nu lige har læst en artikel, hvor der bliver henvist til at computerspil har stor potentiale til at påvirke, lære og manipulere, tænker jeg: Kan vi være sikker på, at børn ikke lærer, at man kan komme af med sine aggressioner idet man skyder sig fra dem? Hvis det ikke kan udelukkes, hvad så med vores ansvar?
Hejsa Mads,
hold op, hvor har du ret!!! - Der er ikke noget federe end en aften med Fifa i konsollen og en flok gode venner at spille imod - og ja, det udvikler sig efterhånden til en kamp på liv og død, hvor diverse underlige og knap så høflige udtryk fyger igennem luften - kan måske lige umiddelbart være svært for en udenforstående at sætte sig ind i, at man synes, det er fedt, at blive kaldt for "idiot" og "italiener", men det hører lgiesom med, når man er optaget af spillet - og for S...., hvor har vi det sjovt, mens det foregår...
Og jeg tror også, du har fat i noget af det rigtige, når du er inde på at der kan afreageres, når man spiller. Personligt synes jeg da i hvert fald, at det er befriende at få lov til at gå amok ved skærmen, når jeg trænger til et pusterum eller føler mig godt og vel irriteret - og så går det da i hvert fald ikke ud over husgerådet herhjemme :-)
Men, Anita, har også fat i noget, når hun spørger, om vi kan være sikre på, at børn ikke lærer at man kan komme af med aggressioner ved at skyde vildt omkring sig - Intet i livet er som bekendt sikkert, men som jeg også har skrevet i din egen blog, så tror jeg simpelthen ikke på, at spillene gør det alene - der skal være en masse andre udefrakommende faktorer til stede, før børn overfører spillets virkelighed til deres egen...
Der er et amerikansk eksperiment, der konkluderer, "at tv-fiktionsvold synes at kunne dæmpe / passivisere meget agressive, energifyldte børn." En sådan teori hedder "Katharsis-effekten".
Undersøgelsen omtales i Billy Adamsen: "TV og computeren - gode babysittere", Samfundslitteratur, 1996, side 86.
Jeg synes, der kan stilles mange spørgsmål ved sådant et eksperiment. F.eks. så den ene gruppe voldsvideoer og den anden gruppe Flipper og Lazzi videoer. Kunne man f.eks. ikke forestille sig, at det familiebillede både Flipper og Lazzie videoerne indeholder virker dybt provokerende på en gruppe børn fra familier med problemer?? Det overvejes end ikke i eksperimentet!
I det hele taget er den type "laboratorie eksperimenter", der forsøger at uddrage enkle konklusioner på komplicerede problemstillinger, i mine øjene dybt problematiske.
Hi hi hvor kan jeg bare genkende mig selv, når du beskriver pigernes reagtioner. Jeg siger præcis sådan når min kæreste spiller....
Jeg tror du har helt ret når du beskriver børn med AD/HD, der bliver helt opslugte af at spille. Jeg hørte faktisk engang en dreng med AD/HD sige "skal der være være ro indeni, må der være uro udenpå og omvendt" Det er jo netop det der sker når disse børn spiller. Der foregår en masse omkring dem, og derfor har de måske ikke selv behov for at skabe uro...
Ja piger og drenge er sjovt nok meget forskellige, men der er dælme kommet mange piger med på computerkrogen de sidste par år, og jeg har veninder der sidder og nørder den til Resident Evil og Sims..og de siger altid, "Kom nu Camilla du skal altså prøve, du vil blive helt grebet". OG så er det jeg tænker lidt...få dog et liv, det er da spild at sidde en hel dag og spille computerspil. Men jeg begynder mere og mere at kunne fornemme det sjove i det og fordybelsen, meeen har ikke fået prøvet det af endnu. Det kan være der finder nogle sjove spil hernede i Ghana "Fang aben" eller sådan noget:-))
Og når det er at i drenge spiller computerspil, og at i er så fordybet at i ikke kan sniksnakke...har det ikke bare noget at gøre med mænd og multitasking...Hi hi, nej just a joke!
LOL
Send en kommentar